Om magnesium

Magnesium er det fjerde mest almindelige stof i kroppen og indgår i muskler, blødt væv og knoglerne. Magnesium er en nødvendighed for at vores stofskifte fungerer, at hjertet fungerer normalt, og at vi kan bruge vores muskler.

Der kan være mange årsager til at lide af magnesiummangel. De hyppigste årsager er stress, stort forbrug af alkohol, kronisk diarre, indtagelse af for lidt mad (fx. slankekur) eller langvarig behandling med vanddrivende medicin.

Ved mildere grader af magnesiummangel, vil man slet ikke opdage symptomerne. Ved svær mangel på magnesium vil man opleve nedsat appetit, muskelsvaghed og/eller generel træthed.

Magnesium hjælper til at vedligeholde et godt og sundt helbred. Det har direkte indflydelse på knogler, tænder, nervesystem og er med til at producere energi til dagens mange gøremål. Hvis du træner meget og dermed også sveder meget, kan tilskud af magnesium ligeledes være en god ide.

Man kender ikke til nogen øvre grænse for hvor meget magnesium, der er for meget. Normalt udskilles overskydende gennem nyrerne.